1 INDLEDNING

Logistikcenteret A/S giver dig her en unik mulighed for, at tilegne dig en god portion viden omkring lagerautomater således, at du står bedre rustet til den opgave, du eventuelt står foran. Du kan læse omkring flow, samspil, software og en installation. Vi beskriver mange af de fælder, der er i et projekt af denne type, og hvor du som potentiel køber skal være ekstra opmærksom. Med adskillige mulige leverandører i Danmark af lagerautomater, og et ukendt antal reolfirmaer, samt rådgivere der henviser til lagerautomat producenter, har vi set alt for mange alvorlige fejltagelser. Mange tror fejlagtigt, at det er et ligetil og nemt produkt, det er det ikke. Vi har set mange fejlagtige installationer, især omkring softwaren, men også flowet til og fra automaterne. Det er nemt at begå alvorlige fejltagelser, som din virksomhed efterfølgende skal leve med i 15 - 20 år, eller betale dyrt for at få rettet.

Som læser vil du få et rigtigt godt indblik i de fordele, der er ved lagerautomater, men også i de problemstillinger, som du skal have tænkt grundigt igennem, inden din virksomhed investerer i lagerautomater. Stoffet er forhåbentligt medvirkende til, at investeringen i lagerautomater bliver en succes.

Logistikcenteret A/S er en af de virksomheder i Skandinavien, der har arbejdet længst med lagerautomater, i forbindelse med logistik løsninger. Logistikcenteret A/S har valgt at skrive denne artikel, for at hjælpe danske virksomheder at tilegne sig viden, inden de investerer i lagerautomater. Du er altid velkommen til at kontakte Logistikcenteret A/S, hvis du ønsker en yderligere uddybning.

Ligeledes fremsender Logistikcenteret A/S gerne brochuremateriale og priser på samtlige leverandører af lagerautomater eller andet udstyr i Europa således, at du og din virksomhed forbliver anonym, indtil andet ønskes.

Formålet med Lagerautomater
En lagerautomat har 2 overordnede formål:

- pladsbesparelse
- sparet tid med at gå frem og tilbage i reolgangene

al anden effektivitet og funktionalitet kan opnås i et WMS system. Læs evt. vor separate artikel om WMS systemer ved at klikke her.

Markedsføring på lageret med lagerautomater
Der er trist at besøge et lager, der ligner det tidligere Østberlin beton i gråt, dunkelt og støvet. Få derfor noget farve på automaterne, opsæt en ur, et infoscreen eller en temperaturmåler eller sæt firmaets målsætning op på siderne af automaterne. Nu bliver det pludselig et spændende møde på lageret, ikke mindst når der tages nye kunder med fra salgsafdelingen ud på lageret.


2 LAGERAUTOMATER HISTORISK SET

2.1 LAGERAUTOMATER OG IMPLEMENTERING PÅ LAGERET

Lagerautomaten blev oprindeligt designet til de store bilfabrikker og deres smådele. Delene lå på km af reolhylder og kunne, med denne nye opfindelse, komprimeres voldsomt og samles på et meget lille areal, med det til følge, at de lange gåafstande mellem reolgangene blev elimineret og plukketiderne blev reduceret væsentligt.
 

2.2 DE FØRSTE AUTOMATER I EUROPA

Den første type lagerautomat, der kom frem, var Paternoster lagerautomaten.
En Paternoster adskiller sig fra den horisontale lagerautomat, ved at den drives af en kæde og et meget stort tandhjul i bunden og et lille i toppen. En Paternoster drejer rundt i den vertikale retning, op og ned og rundt om tandhjulene. Modsat den Vertikale automat, der kører op og ned og ud og ind. Man kan også udtrykke det således, at en Paternoster kun drejer vertikalt, mens en Vertikal lagerautomat både køre vertikalt og horisontalt, op og ned og ud og ind.
Skuffen er aflang og oftest ikke dybere end 30 cm. Den kan hylde inddeles med op til 3 hylder, der herefter igen inddeles i rum.

En enkelt hylde, også kaldet en gondol, kan bære op til 400 kg. Produceres de specielt, kan de bære tungere vægte, hyldeopdeler man, vil vægten blive reduceret tilsvarende, med 3 hylder får man 133 kg per hylde Dog kan grundhylden bære mere vægt en de 2 andre hylder, så fordelingen bliver nærmere grundhylde 200 kg mellemhylde 100 kg og øverste hylde 100 kg.

Ulempen ved en Paternoster er, at vægten skal fordeles ligeligt i automaten over alle gondolerne. Der er dog en sikkerhedsanordning, hvilket gør, at er automaten skævt belastet med mere end 30 %, stopper maskinen og fortæller dig dette i sit display, det gør det derfor en smule vanskeligere, at indlagre eller udlagre fra en Paternoster.

Hvad er afgørende for, om man skal vælge Paternostre eller Vertikal automater?
Der tales meget om plukkehastigheder, men den reelle praktiske plukkehastighed beror på den konkrete vare- og ordrestruktur i virksomheden. Der er situationer, hvor en Paternoster har en klar fordel og hvor plukkehastigheden er langt hurtigere. Logistikcenteret A/S vil i vores rådgivning kunne fortælle dig nøjagtigt, hvad det rigtige vil være for netop din virksomhed.

Udviklingen på de vertikale lagerautomater er dog gået så stærkt, at de fleste mærker i dag udkonkurrerer en Paternoster, hvilket faktisk er synd, for Paternosteren er en utrolig driftsikker maskine, der gennem årene har vist sig mere stabil og driftssikker, uden de store serviceeftersyn og reparationer, og til stor glæde for de daglige brugere. Pzternosteren giver aldrig problemer med Arbejdstilsynet da arbejdsdybden ”kun” er på de ca. 30 cm.

2.3 VERTIKAL LAGERAUTOMAT – HISTORIE & ERGONOMI

I starten af 1990 kom den første vertikale lagerautomat på markedet i USA. Designet og produktionsrettighederne blev købt af det Amerikanske Kardex Inc. og herefter blev det tyske marked frasolgt. Kardex er således i sin oprindelse Amerikansk, men siden videreudviklet af Kardex Tyskland. Begge virksomheder har stadig en stor succes med deres lagerautomater, men der er nu hård konkurrence på dette marked, især fra Europæiske producenter.
I 1993 kom den første vertikale lagerautomat til Danmark og en mindre dansk reolforhandler fik agenturet i Danmark. VVS Grossisten A.O. Johansen A/S i Albertslund fik installeret de første automater af den nye type. Herefter købte Sanistål A/S de første automater til deres Silkeborg afdeling, VVS grossisterne var således de første, der tog lagerautomater til sig i deres interne logistik og stort set alle i branchen har dem i dag. Herefter gik det stærkt og i de efterfølgende år blev der solgt godt 100 maskiner om året på det danske marked. I dag er det danske marked relativt konstant med et total salg varierende fra 80 til 200 solgte automater om året. De automater, der sælges flest af i Danmark er nævnt tidligere, men herudover er der flere udbud på markedet, som bestemt ikke er dårlige maskiner, de er bare ikke så kendte på det danske marked. Alle leverandører forsøger at sælge deres fortrin og det kan være meget svært at holde hovedet klart efter at have talt med 4 – 5 potentielle leverandører, hver med deres vidt forskellige syn på sagen. Her er det, at en uvildig rådgiver kan være en stor hjælp. Der er brug for fokus på det korrekte funktionelle behov og ikke på de produktorienterede features, som automaterne i dag har masser af.

Den vertikale lagerautomat sælges i dag af stort set de fleste velrenommerede reolleverandører, der alle påberåber sig, at de har et unikt produkt som ingen anden. Men fakta er, at det ikke alene er hvad automaterne kan præstere, eller hvad de koster, der skal fokuseres på, men også andre parametre, der skal vurderes når helhedsbilledet skal tegnes.

Lagerautomater er stort set alle i dag driftsikre maskiner, men her starter forvirringen for køberne og prisforskellene er store fra produkt til produkt og afhænger også af hvor præcist du evner at skrive kravspecifikationen til systemet.
Der er kun en ting som tæller. Kravspecifikationen er altafgørende for en succesfuld installation. Jo mere detaljeret og udførlig den er, jo større succes får både I og leverandøren.

Vi har nedenfor forsøgt at opridse mange af de faktorer, som sælgerne påberåber som kvaliteter, hvilket også er korrekt, men det gør det svært gennemskueligt, hvis ikke man har en dyb indsigt i alle produkttyperne og disses konstruktionsopbygning.

Gør dig klart fra starten, om du ønsker, at varen skal ende helt ude ved pakkeriet eller om varen, der bliver plukket, skal transporteres på vogne ud til pakning. Ønsker du, at kassen, der plukkes fra, skal ende helt ude i pakkeriet, er lagerautomaten ikke det rigtige, så er andre typer automatlagre f.eks. Miniload eller Autostore eller lignende kasselagre en bedre løsning, eller måske en karrusel løsning, i en kombination med en forzone hvor du kan komme op på mange hundrede pluk per time med en plukker. På specielt ergonomisk indrettede plukke/pakke stationer kan der opnås effektivitet på op mod 1.000 pluk/time.

Den er vigtigt t holde fast i, at en lagerautomat (som oftest) er til små emner, bildæk og olietønder er ikke til lagerautomater. Vi bruger som håndregl, at emner, der er mere end 30x30x30, skal ikke i en lagerautomat, dem finder vi en bedre måde at håndtere på. Herefter kommer vægten af det enkelte emne. For støbeforme og lignende er lagerautomater grundlæggende en forkert teknolog og automaterne generelt ikke designet til denne type anvendelse.

På den ergonomiske side stiller arbejdstilsynets skrappe krav, som det er overordentligt vigtigt at være opmærksom på, og som i værste fald kan give påbud om fundamentalt at ændre en installation i drift. Arbejdsmiljø- og ergonomihensyn har bevirket, at producenterne har måttet ændre deres skuffestørrelser, således at de blev længere for at kunne indeholde samme areal men mindre dybe.

Men når det er sagt, kan du jo sagtens have en skuffe der er 1 meter dyb, hvis blot emnet, du plukker, er længere end 50 cm i dybden af skuffen og vejer 5 kilo.
Andre virksomheder vælger at opmagasinerer bufferlager i den bagerste del af skuffen og på de yderste 50 cm indretter de så rum til de forskellige plukemner også kaldet det kinesiske plukkesystem.

I dag forhandles stort set alle skuffestørrelser i længder op til 5,0 meter og dybder fra 500 til typisk 820 mm. Enkelte leverandører tilbyder specielle mål, de fleste arbejder med varierende standardmål.

Skuffens bæreevne varierer fra typisk 150 kg og op til 1000 kg, men det mest normale er 400 - 500 kg per skuffe. Det er dog ingen grund til at vælge en skuffe, der kan bære 400 kg, hvis du kun har behov for 100 kilo i skuffen, for der skal bruges mere materiale til at konstruere skufferne og automaten, så reglen er, at jo mindre bæreevne der kræves af skuffen, desto lavere er konstruktionsprisen.


3 GENERELT OM LAGERAUTOMATER

3.1 OPBYGNING OG VARIANTER

3.1.1 TANDHJUL, TANDREM, ELLER KÆDE

Der findes i dag forskellige modeller baseret på forskellige konstruktionsprincipper, og den enkelte producent fremhæver det unikke ved netop sit produkt. Fakta er imidlertid, at konstruktionen er af mindre betydning i dag. Langt de fleste modeller er i dag meget driftsikre. Der kan dog være forskelle i støjemissionen..
 

3.1.2 ELEVATOR ELLER SIDESTYRING

Enkelte producenter har valgt en løsning, hvor hæve/sænke motoren ikke sidder i elevatorstolen. Det betyder at man sparer at løfte stolen på typisk 200 kg op og ned sammen med vægten af motoren. Drivstationen er monteret i bunden af automaten. Umiddelbart synes det at være en stor fordel, men de nye og moderne gearmotorer gør, at det har forholdsvist ringe betydning. Et ret præcist bud er, at der er installeret ca. 1000 lagerautomater i Danmark og der er højest udskiftet 10 motorer. De er så kraftige og så godt konstrueret at de stort set aldrig går i stykker. Det er især tyske og italienske motorer der sidder i lagerautomater.
 

3.1.3 ANTALLET AF SKUFFER I EN AUTOMAT

Det burde være indlysende, at der kan være lige mange skuffer i en automat fra en hvilken producent du måtte vælge, men det er ikke tilfældet. Automaterne er konstrueret forskelligt og måden, skuffen oplagres eller frembringes på, betyder sammen med konstruktionen meget for antallet af skuffer i automaten.

Stor last i skuffen giver en større nedbøjning, der skal tages højde for i beregningerne, ellers går skufferne på hinanden i automatens reolsystem. Større nedbøjning betyder større vertikal afstand mellem skufferne, og derved færre skuffer i automaten. En kraftigere konstruktion koster mere at producere, og kan samtidigt forøge skuffens byggehøjde. Der findes automater, hvor skufferne kan bære 1200 kilo per skuffe, Italienske Bertello og Tyske Kardex er nogle af de bedste til denne type automat.

Nogle automater har hyldebærer, dvs. en vinke, l som skuffen parkeres på oppe i reolsystemet, eller "tårnet". Denne hyldebærer monteres i nogle huller i de lodrette reolprofiler. Afstanden mellem disse huller kaldes pitch. Fra fabrikkernes side er disse pitch forskellige. Nogle har en pitch med 25 mm afstand og andre med op til 50 mm pitch. Det betyder, at nogle automater kan have 25mm hul deling og derved en mulighed for en hyldebærer, andre kun for hver 50mm. Har du 100 skuffer i en automat, kan det hurtigt koste 10 skuffer, at en pitch er 50 i stedet for 25mm. Andre automater har fra fødslen fået hyldebærer hele vejen op i automaten med 25 mm mellemrum, og en meget lav skuffehøjde. Dette har de automater typisk, der tilbyder ´´Dynamisk spacing´´. Læs om dette senere. De kan have flere hylder, men ikke nødvendigvis flere af dine varer i sig, det handler om højden og volumen. Højden på den enkelte skuffe har også betydning for det samlede antal skuffer i en automat. Jo højere skuffen er i kroppen, jo mere vægt kan den som hovedregel bære, men det koster på det samlede antal skuffer, især hvis du ønsker mange varer med meget lille højde i skufferne. Herudover kommer det optiske sikkerhedsgitter i åbningen af automaten. Sikkerhedsgitteret kræver ligeledes fra 10 til 30 mm højde afhængig af kvalitet og produkt samt konstruktionsløsningen.

Hertil kommer nedbøjningen på skuffen, når den er fyldt, og til sidst en sikkerhedsfaktor, så du ikke kan få fingrene i klemme mellem skuffen og åbningen.
Det betyder, at når du lægger disse faktorer sammen, finder du den mindste højde, der kan være mellem skufferne. Den varierer fra 12,5 mm til 75 mm. Husk at 12,5 er ikke en god løsning, da I vil få for mange driftsstop med poser eller emner, der rager op over den tilladte højde.

Generelt vil vi anbefale, at man tænker driftsikkerhed, og jo tættere skufferne hænger under hinanden, desto større er risikoen for driftsstop. Et godt råd er at forlange minimum 1 cm mellem hver skuffe ud over den afsatte varehøjde på skuffen hvilket sikrer, at en pose, der stikker op, eller et stykke karton ikke skaber et unødigt driftsstop, eller endnu værre trækker skuffen oven over med ud, så denne styrter på gulvet, eller kiler sig fast.

3.1.4 DOBBELTE LAGERAUTOMATER

En ny og smart feature, der er kommet frem, er dobbelte dybe lagerautomater. Her kan du stille 2 automater bag ved hinanden. Begge automater benytter samme åbning. Derved spares en hel del gangplads, denne mulighed er ikke uinteressant i de situationer, hvor du ønsker mest mulig lagerplads i lokalet. Holger Christiansen A/S i Esbjerg er de første og til dato eneste i Danmark der har fået monteret sådan en type automat.
 

3.1.5 TILBEHØR TIL LAGERAUTOMATER

Der findes flere alternativer eller tilvalg du kan gøre. Det lyder umiddelbart smart, men vores erfaring råd , at mange tilvalg stort set aldrig bliver brugt. Lagerautomaten i sin helt almindelige udgave er at foretrække i 95 % af alle tilfælde.
Lagerautomater kan f.eks. købes med hæve sænke åbning, skråstilling af skufferne, specielle plukvogne, udsugningsfiltre, køleaggregater og op til flere åbninger i samme side eller i hver sin side, skuffer der kan komme ud af automaten eller tages med rundt på lageret, automatisk låge der lukker automaten åbning om natten, sikkerhedsgitter så automaten er indbrudssikret og der kan opbevares kostbare effekter i automaten. Gør op med dig selv, om et tilvalg er nødvendigt eller bare nice to have.
 

3.2 STYRING AF LAGERAUTOMATER

Styringen af en lagerautomat er opdelt i 2 lag. Det ene lag er den underordnede del af styringen, dvs. holder rede på følere og givere (knapper, fotoceller, kontakter, initiatorer o.lign.) samt motorer. Det andet lag er er den overordnede del af styringen, der f.eks. indeholder WMS funktionaliteteren, forskellige optimeringer samt grænsefladen til ERP-systemet.
 

3.2.1 DEN UNDERORDNEDE STYRING

Styringen er typisk en fabriksfremstillet PLC, i nogle produkter benyttes en industri PC. Omron, Siemens og Fujitsu er nogle af de store spillere på markedet inden for dette produkt, Styringen er programmeret til at fortælle med hvilken fart skuffen skal køre op og ned og ud og ind samt om dette skal gøres i ryk eller i bløde bevægelser, Herudover indeholder styringen også de funktioner, der omhandler sikkerhedsstop, sikkerhedslys. Styringen indeholder bl.a. forvaltningen af skuffernes og varernes placering i automaten og er automatens hjerne. En ny type styringer er kommet frem, hvor der er monteret en industriel pc på selve styringen. Det betyder ,at der i visse tilfælde vil kunne kommunikeres udefra direkte til denne pc i stedet for at købe ekstra pc’er, der arbejdes meget på denne front, idet hjernen i automaten er den absolut mest kostbare del i lagerautomaten, og kan denne pris reduceres, bliver produktet selvklart mere konkurrencedygtigt. Programmer og hardware til ekstern kommunikation, f.eks. med jeres ERP system, er altid ekstraudstyr der til- eller fravælges. Generelt kan de fleste styringer holde styr på skufferne, således at operatøren kan fremkalde et skuffenummer, hvorefter skuffen kommer frem til operatøren i åbningen Når operatøren har plukket sine varer, trykkes påplads, og styringen sørger nu for, at skuffen bliver dirigeret tilbage, hvor den kom fra.

Vælg aldrig et produkt hvor hardwaren i styringen er designet og produceret af leverandøren selv, og hvor I ikke kan købe komponenter et andet sted. I bliver 100 % afhængig af leverandøren og lukker han sin butik er dine automater ubrugelige.
 

3.2.2 SOURCEKODER – HVAD ER DET?

En lagerautomat har forskellige koder indlagt fra leverandørernes side. I motoren der driver skufferne, i softwareprogrammet og i PLC programmet.
Disse er leverandørens ejendom, men du skal sikre dig at disse koder er tilgængelige, fordi hvis en leverandør mister sit agentur, udskifter en underleverandør, eller lukker, kan dine automater i værste fald blive ubrugelige. Husk på en vigtig ting, automat producenten producerer ikke selv alt, det ville blive for langsomt og for kostbart, producenterne køber af underleverandørerne og disse har ligeledes sourcekoder på nogle af produkterne, typisk motoren, EDB programmel, PLC.
 

3.2.3 HVILKEN PC

Køb en PC med rigelig kapacitet og tænk i backup. Køb 1 stor skærm, gerne 19" eller mere, til hver åbning. Der er sjældent god belysning på et lager.
 

3.2.4 HVOR MANGE PC OG HVOR MANGE SKÆRME

Det kommer meget an på hvorledes du ønsker at bruge systemet, men generelt kan man sige at du har en 1 pc for hver 3 maskiner. Skal du til eksempel have 6 maskiner vil disse blive opstillet som 1 master og 1 slave. Nu kan de 6 maskiner indstilles til at kunne betjenes af 2 operatører på samme tid.
Du skal generelt altid bruge 1 skærm til hver automat, lagerautomaterne kan dog indstilles således at du slet ikke bruger skærme, men derimod en kvitteringsknap, men det er helt op til den enkelte bruger at få kreeret sit optimale plukkesystem. Næsten alt er muligt, men husk at få alle ønsker indført i kravspecifikationen. Det er noget dyrere at ændre på systemet efter installationen.
 

3.2.5 DEN OVERORDNEDE STYRING

En lagerautomat uden software er ikke tilstrækkeligt effektiv, den skaber plads, men ikke effektivitet og kontrol. Alle leverandørerne har færdige programmer, af mere eller mindre WMS-lignende karakter, som de tilbyder at levere med automaterne, men her hører sammenligningen også op. Nogle leverandører forstået, hvor vigtig softwaren til automaten er og har sat sig ind i produktet, og dets mulige plads og rolle i kundens logistiksystem. For andre er softwaren uigennemskuelig og kompleks, og blot et nødvendigt onde i forbindelse med salget af lagerautomaten.

Det er navnlig på softwareområdet, at kravspecifikationen har sin helt essentielle betydning. Der findes en række overordentligt vigtige ting at tage stilling til omkring kravene til softwaren. Som eksempler kan nævnes:

  • Integration til ERP systemet, dataudveksling, løbende statusmeddelelser m.v.
  • Procedurer for varemodtagelse og påpladslægning
  • Plukkeprincip
  • Fifo eller Lifo,
  • Kaotisk lager eller faste lokationer,
  • Kontrol af plukkekvalitet - stregkodescanning, kvittere på en knap, vægtkontrol o.lign.
  • Pick og/eller put to light på plukvogne eller direkte til en kasse.

Softwaren kan som oftest mere end dit reelle behov er.

Gennemgå den tilbudte software omhyggeligt i tæt samarbejde med virksomhedens IT-afdeling eller software leverandør, og lægt vægt på grænseflader og funktionalitet. Det skal sikres, at samspillet imellem nelagerautomater og resten af lageret, og/eller produktionen hænger ordentligt sammen, at der er skabt flow i stedet for flaskehalse. Et af de vigtigste elementer at tage stilling til omkring softwaren er, hvorledes lagerautomaterne overordnet skal styres. Enten af virksomhedens eget ERP-system eller af lagerautomatleverandørens system. Husk, at grænsefladen kræver udvikling af software på ERP/WMS siden, som din IT afdeling eller software leverandør skal udvikle, således at lagerautomaterne og ERP eller WMS systemet kan kommunikere.

Procesforløbet og flowet skal dokumenteres. Flowdata og alle processer relaterede til lagerautomaterne overføres til kravspecifikationen således, at leverandøren og virksomheden i fællesskab kan godkende alt, inden kontrakten underskrives. Er de nødvendige interne kompetencer til dette arbejde ikke til stede i virksomheden, bør du kontakte Logistikcenteret A/S. Der er i kravspecifikationen at det går galt og mange spildte ressourcer opstår, som følge af manglende og/eller fejlagtige krav.

Undersøg om samarbejdet mellem leverandøren og den leverandør der leverer automat softwaren er velfungerende. Er det ikke det så hold fingrene væk.

3.3 VIGTIGE FUNKTIONER

3.3.1 KAOTISK LAGRING ELLER FASTE LOKATIONER

Det er fordele og ulemper ved begge systemer, men softwaren kan håndtere begge ønsker individuelt.
Ved den kaotiske lagring frigiver softwaren rummet hver gang det er tomt for vare, det kan også frigive dele af rummet hvis det ønskes og softwaren holder selv styr på hvad der er kommet først og sidst ind, du vælger first in first out (fifo eller du vælger Lifo (last in first out) helt som du opererer dit normale hyldelager i dag.
 

3.3.2 HØJDEOPTIMERING

Anvendes højdeoptimering er de længere skal tænke på varens højde, når den lægges på plads i lagerautomaten. Når skuffen sendes tilbage fra åbningen til lageret scannes varehøjden. Automaten finder nu selv en plads, hvor skuffen kan være. Hvis der ikke er plads, gives besked til operatøren.

Højdeoptimering har både fordele, og ulemper. Ulempen er, at hvis man ikke er opmærksomme på problemstillingen, kan man let komme til at bruge 20 % mere plads. Husk på, at lagerautomatens ultimative fordele er, pladsbesparelse som nummer 1 og øget plukfrekvens som nummer 2.
I de senere år er der kommet en del øget funktionalitet i leverandørernes software, der gør, at systemet nu tager højde for allerede ilagte varer, og derfor anbefaler en skuffe med varer i en højde, der matcher den vare, der skal indlagres i automaten. Det gør, at det store spild, der førhen kom, nu er reduceret væsentligt og samtidig kan funktionen slås fra og til. Efter at dette er sket, har vi ændret vores anbefaling fra ikke at bruge højdeoptimering til at bruge højdeoptimering.
 

3.3.3 DYNAMISKE ZONER

Dynamiske zoner et alternativ til faste zoner og er anvendelig fra 4-5 automater og opefter. Princippet er, at alle der arbejder i zonen har adgang til at plukke til alle plukvogne fra alle automater. Så vognene bliver i kø skubbet gennem zonen hvor alle hjælper alle = teamwork.

Fordele ved dynamiske zoner:
 

  • Der er Ingen flakse halse, når der plukkes eller lægges på plads i automaterne
  • Plukning og påpladslægning kan være aktive på samme tidspunkt
  • Højere effektivitet, da der ikke er flaske halse mellem zonerne.
  • Stor fleksibilitet, flere ekspedienter kan indsættes i zonen alt efter aktivitets niveau.

Hvilke kapacitets fordele der opnås ved de dynamiske zoner.
Det er primært på plukkekapaciteten der opnås en fordel. Også det at man kan operere med ulige antal automater, som ellers ofte skaber en ulige fordeling af arbejdet med et system i faste zoner.

På lagerkapaciteten opnås ingen fordele i forhold til faste zoner.

Ønsker du at vide mere om denne meget unikke type af software kan du rekvirere yderligere materiale hos Logistikcenteret A/S

3.3.4 LYSKEGLE DER PEGER PÅ DEN VARE, DER SKAL PLUKKES

Det foregår på den måde at rummet, hvor der skal plukkes fra bliver oplyst af en lysplet, således at plukkeren hurtigt kan orientere sig.

3.4 UDSTYR DER BRUGES MED LAGERAUTOMATER

3.4.1 STREGKODESCANNING

De fleste programpakker i dag indeholder en mulighed for at stregkodescanne varer i automaten, med henblik på at øge en del af plukkekvaliteten (korrekt vare). Det betyder samtidig, at selv en hel ny medarbejder vil kunne plukke fra automaterne uden at begå fejl. Hvis en forkert vare scannes bliver operatøren gjort opmærksom på fejlen. Stregkodescanning kan endvidere med fordel benyttes under indlagring og påpladslængning, og være med til at sikre, at varen bliver lagt på den korrekte lokation. Det samme med påpladslægningen.

Stregkoderne kan være placeret på skuffen, på kasserne i skuffen og på varen.

Findes håndscannere allerede på lageret, vil vi anbefale af benytte den nuværende leverandør, men få mærke og type specificeret i kravspecifikationen. Den bedste løsning er, at lagerautomatleverandøren er hovedleverandør for den komplette leverance.

3.4.2 PICK/PUT TO LIGHT

Indføring af pick/put to light på lagerautomaterne og plukkevognene, således at en lampe lyser og fortæller operatøren hvor de plukkede varer skal placeres, er også en mulighed. Dette er dog ikke standardsoftware, men skal etableres særskilt. Her skal man være sikker på, at automatleverandøren ved hvad han taler om, og gerne se 2 – 3 vellykkede installationer før leverandørvalget. Der findes leverandører i Danmark, der leverer pick/put to light løsninger på plukkevogne.

3.4.3 PICK BY VOICE

I forbindelse med lagerautomater kan der indføres stemmestyret ekspedition, der sikkert fører operatørerne gennem alle faser af plukket fra automaterne. Pick by voice bliver mere og mere udbredt, og vi anbefaler det gerne til lagre med mere end 10 mennesker der arbejder på lageret.

3.4.4 VÆGT-VOLUMEN SCANNER

Vi har valgt at tage dette produkt med, når vi taler lagerautomater, det bliver i dagens krav til logistikken mere og mere nødvendigt at have korrekte vægt og volumen stamdata på sine varer. Det har tidligere været kostbart at anskaffe en vægt-volumenscanner, men i de senere år er det blevet muligt at anskaffe en scanner for rimelige penge. Fordelen er at når varen ankommer til lageret og bliver ført igennem vægt-volumen scanneren, vil det være muligt at give en præcis lokation. Ligeledes kan styringen, på basis af vægtoplysninger sørge for, at skufferne aldrig bliver overbelastet

Når varen ekspederes, kendes den nøjagtige volumen og vægt, hvilket gør det muligt at plukke direkte til en forsendelseskasse, og endvidere at kontrolvejningen inden forsendelsen vil kunne fange eventuelle vare og/eller antalsfejl.
Til sidst vil den samlede vægt og volumen kendes til transportøren. Hvis man ikke ønsker at investere i en vægtvolumenscanner har vi mulighed for at henvise til nogle af vores kunder, hvor det vil være muligt at leje produktet en scanner for en begrænset periode.

3.5 KAPACITETER

3.5.1 HASTIGHEDEN SKUFFEN KØRES TIL ÅBNINGEN MED

Generelt er det ikke anbefalelsesværdigt at købe én automat. Vi anbefaler, med mindre der er særlige omstændigheder til steder, altid at anskaffe 2 eller flere. Mens den ene automat skifter til en ny skuffe i åbningen, skal operatøren kunne plukke fra den anden automat, i modsat fald dykker effektiviteten betragteligt.

Bemærk i øvrigt, ved sammenligninger mellem fabrikater, at den horisontale hastighed - skuffen ind og ud af åbning og reol - er lige så vigtig som den vertikale hastighed.

3.5.2 PLUKKEKAPACITET

Der henvises ofte til plukkehastigheder på op til 140 – 150 pluk i timen. Det er også korrekt i kortere tidsrum og ved ekspedition fra flere automater. Ser man på nogle af de store brugere af lagerautomater, ligger en sædvanlig plukkeeffektivitet ofte på mellem 80 og 100 pluk pr. time pr. medarbejder. Når der er flere automater er det derfor knapt så relevant om skuffen kommer 2 sekunder hurtigere frem, for der altid vil være en skuffe, der står klar til at blive plukket fra.


4 ARBEJDSFORHOLD VED LAGERAUTOMATER

4.1 HVAD SIGER ARBEJDSTILSYNET?

De hyppigste påbud:

Dybden på hylderne
Arbejdstilsynet har i visse tilfælde anbefalet, at der ikke plukkes dybere end 50 cm fra forkant af en automat. Det betyder, at skuffen gerne må være 82 cm dyb eller mere, der skal blot være lange emner i den bagerste del, således at rækkeafstanden ikke overstiger 50 cm. Alternativt udrustes plukkeren med et redskab, således at emnet enten løftes mekanisk eller trækkes nærmere til kroppen uden at overskride de tilladte 50 cm.

Vægten af varerne
I den bagerste del af skufferne, må der ikke være varer, der vejer mere end 3 kg per stk. Dette skyldes, at belastningerne ved strakt arm og foroverbøjet krop aldrig må overstige 3 kg. Helt inde ved kroppen, det som svarer til forrest i skufferne, må emnet aldrig veje mere end 30 kg. Vejer emnet mere end dette, skal du investere i et løfteudstyr der kan anvendes til at tage emnet ud fra automaten.

Læs gerne vejledningen D3.1-Løft træk og skub på arbejdstilsynets hjemmeside .

Løfteregel
Det er værd at bemærke, at en mand ikke må løfte mere end 3.000 kg på en dag og en kvinde ikke må løfte mere end 1.500 kg på en dag. I strakt arm må ikke løftes mere end 3 kg for mænd og 1 kg for kvinder.

Ensidigt gentaget arbejde - EGA
Hertil kommer reglerne om ensidigt gentaget arbejde, ofte defineret ved mere end 2 pluk pr. minut. Tænk i jævnlig og dokumenteret rotation hen over dagen af de medarbejdere, der plukker i en automatinstallation.

Det er derfor vigtigt, at tilegne sig kendskab til alle love og regler, omkring løft og ergonomi.

4.2 ERGONOMI PÅ EN PATERNOSTER

Der har været mange stridsmål med Arbejdstilsynet omkring lagerautomaterne, men aldrig omkring Paternostre. Dette skyldes, at skuffen sjældent er mere end 40 cm dyb og arbejdstilsynet tillader maksimalt 50 cm dybt pluk fra skuffens yderkant eller fra hylden foran skuffen og frem til strakt arm. Fravælg derfor altid aflægshylden foran plukkeren, for det koster dybde i skuffen.
Overvej i stedet en hylde, som sidder i siderne, så hele åbningen er fri, som en mulighed.
 


5 VALG AF LAGERAUTOMATER

5.1 HVOR MANGE AUTOMATER SKAL MAN BRUGE?

Dette er en ofte vanskelig udregning for det afhænger jo af mange faktorer, men lad os forudsætte at vi har besluttet hvilke varer der skal i automaterne, men vi mangler oplysninger om vægt og volumen på varerne.
Start med at definere 3 – 4 højdemål typisk 10 cm som det laveste mål herefter 15 cm og 20 cm og måske 30 cm som noget af det største i højden. Gå nu igennem hylderne en for en, og noter antallet af hylder pr. højdekategori. F.eks. får vi 40 hylder med 10 cm højde, 300 hylder med 15 cm og så fremdeles. Med udgangspunkt i hyldernes flademål har vi ny et godt bud på antallet af m2 for hver højde., og kan med skuffernes flademål hurtigt konvertere til et antal skuffer for hver højde.

5.2 HVOR MEGET PLADS OPTAGER EN AUTOMAT?

Det afhænger jo typisk af skuffens størrelse, men lad os sige vi vælger en skuffe der er 3 meter lang og 620 mm dyb
Så vil automatens mål ca. være 3500 mm x 2500 mm, hertil skal du huske at tillægge pladsen foran automaten hvor personen der plukker skal stå.
Automaten kræver 100 mm frihøjde under loftet.

5.3 LEVERANDØRER

Nedenfor har vi samlet en oversigt over de hjemlige leverandører af lagerautomater.

Constructor

Oprindelsesland

Drivprincip

Internet adresse

Constructor

Finland

Remtræk og kæde​

www.constructor.dk

Mas Trading

Tyskland

Wire og kæde

www.mas.dk

Kardex Danmark

Tyskland *

Remtræk og kæde​

www.kardex.dk

Thanex

Tyskland *

Remtræk og kæde​

www.thanex.dk

SSI SCHÄFER

Danmark

Tandstænger

www.ssi-schaefer.com

Nordplan

​Sverige

Tandstænger

www.nordplan.dk

Paxzel

​Italien

Tandstang og neoprenhjul

www.paxzel.dk

​* Oprindelig Amerikansk, men den nuværende konstruktion er udviklet i Tyskland.


Vi henviser også gerne til producenternes reference installationer, som vi har et indgående kendskab til og løbende er i dialog med, for at sikre, at vi rådgiver vores egne kunder bedst muligt, inden de køber lagerautomater.

5.4 ØVRIGE VIGTIGE PUNKTER FØR ANSKAFFELSEN

​Nogle af de øvrige vigtige ikke direkte funktionsrelaterede punkter, som det er af stor betydning, at have undersøgt til bunds inden anskaffelsen, har vi medtaget i dette afsnit. er parametre som du skal sikre dig, hos de udvalgte leverandører, er følgende faktorer nævnt i prioriteret rækkefølge.

5.4.1 SERVICE

Der er mange forskellige holdninger til service af lagerautomater. Nogle leverandører mener 4 gange om året, andre 2 gange. På visse lagerautomater findes en tæller der oplyser, hvor mange gange en automat har kørt en skuffe ud og ind. Tælleren kan benyttes som serviceindikator. Vi anbefaler 20.000 gange, eller et år, hvad der måtte komme først. Giv en klar beskrivelse af dette i kravspecifikationen. Aftaler vedrørende leverandørens reaktionstid ved nedbrud er ligeledes en betydningsfuld parameter, der hører til i kravspecifikation og kontrakt. Det kan f.eks. aftales, at leverandøren skal være fremme samme dag, hvis der ringes før 12:00, og senest efterfølgende morgen klokken 8:00, hvis der ringes efter 12:00. Husk på, at mange varer befinder sig inde i automaterne.

Få altid servicekontrakten med som en del af leverancen med købet, aldrig efter. Kan leverandøren ikke garantere dig service senest efterfølgende arbejdsdag indgår det som en faktor i vurderingen af den pågældende leverandør.

Enkelte virksomheder sælger automaterne og har meget lidt begreb om hvad det reelt er de sælger, de kender stort set intet til hvad en automat kræver i samspil med resten af lageret og har ingen historik for deres produkt. Undgå for alt i verden disse produkter. Find en leverandør med et seriøst servicenet, en leverandør, der kender sit produkt og som har reservedele på lager uanset hvad der måtte gå i stykker. Vi har eksempler på tilfælde hvor lagerautomater har stået stille i op til 14 dage, og husk på varer er inde i automaterne, og der bliver de, indtil automaterne igen er funktionsdygtig.

5.4.2 GARANTI

De fleste udbydere tilbyder som standard blot 1 års garanti. Forlang minimum 2 år. Leverandøren skal kunne stå inde for kvaliteten af sit produkt.

5.4.3 REFERENCER

Besøg mindst 2 virksomheder, gerne flere, og tal altid med de operatører, der betjener automaterne, det er oftest her den største viden om hvordan hverdagen med automaterne fungerer på godt og ondt.

5.4.4 PRISEN

Prisen på lagerautomater varierer desværre meget, selv med en godt gennemtænkt og dokumenteret kravspecifikation. Vi ser ofte, at prisen på den samme lagerautomat og med det samme antal hylder, varierer med ganske store beløb. Her er rådgiverens erfaring guld værd, idet vi jo får mange forskellige pristilbud ind, på de forespørgsler, som vi sender ud flere gange om året. Det er normalt, at vi henter vores eget honorar hjem alene via kravspecifikationen.

5.4.5 HVEM ER BILLIGST

Når 2 leverandører, der kan leve op til kravspecifikationen, er valgt, udestår kun prisen. Her er det meget enkelt, for kravspecifikationen har stillet de samme betingelser op med hensyn til vægt på skufferne, og afstand mellem skufferne mv., så en mulighed er, at beregne prisen pr. m2 skuffe. Det samlede antal skuffekvadratmeter beregnes, og derefter kan prisen pr. m2 skuffe beregnes. Prisen er, som fremgår af de foranstående afsnit, imidlertid blot en parameter. I sidste ende kan den billigste vise sig at blive den dyreste, når installationen er færdig.

5.4.6 FARVE PÅ AUTOMATERNE

Mange vælger en smart farve. Det koster lidt ekstra, men det liver et ellers kedeligt rum op. Man kan typisk vælge på hele RAL skalaen, men den mest almindelige er RAL 9010 eller 9011 . Virksomhedens logo kan også sættes på automaterne.

5.5 HVAD KOSTER EN LAGERAUTOMAT

Som rettesnor ligger de fra kr. 300.000 til kr. 350.000 for en automat med 60 skuffer og 8 meters højde. Hertil kommer Software og PC udstyr samt stregkodeudstyr samt evt. øvrigt periferiudstyr. Som en løs budgetpris går man ikke helt galt i byen med kr. 350.000 pr. stk. alt inklusive.

Kan man købe brugte lagerautomater?
Brugte lagerautomater kan man af og til være heldig at finde på markedet. Sørg altid for at de ikke har været taget ned før købet, se dem i brug på stedet, og få leverandøren til at vurdere omkostningerne for flytning og genopstilling samt eventuelle nødvendige ændringer af softwaren. Disse omkostninger er ofte større end man forestiller sig. Det kan blive et kostbart bekendtskab at købe brugt, navnlig, hvis det ikke er muligt at se automaterne i drift. Sørg endvidere for inden købet at få dokumentationen, specielt over softwaren, og gransk mulighederne i forhold til virksomhedens behov.. Hvis man alligevel vælger at købe nedtagne lagerautomater, så husk at få 100 % garanti og en garanteret driftsikkerhed på ikke under 99,8 % i mindst 6 måneder fra ibrugtagning af automaterne.


6 INSTALLATION AF LAGERAUTOMATER

6.1 BYGNINGSFORHOLD

6.1.1 HØJDE PÅ AUTOMATER

Automaterne kan fås fra typisk 4 meters højde og helt op til 20 meters højde, de fleste leverandører tilbyder 12 meters højde som det største, men de findes op til 26 meters højde hos de helt store producenter. I Danmark er det største vi har set 16 meter høje dobbelt dybe automater. Der kan sagtens være flere højder på en række automater, eksempelvis ved en skrå tagkonstruktion, nedgravning eller lignende.

6.1.2 MANGLENDE HØJDE I BYGNINGEN

Automaterne kan nedgraves ved, at der skæres hul i betonen og graves et hul i gulvet, men det er meget kostbart at gøre dette og bør kun vælges som sidste mulighed eller ved nybygning. De fleste vælger at skære hul i taget og bygge en kasse oven på taget og herefter stille automaterne inde i denne konstruktion. Er dette ikke muligt kan man undersøge muligheden for at montere automater uden på bygningen, og derpå skære et hul i selve bygningen til åbningen. Dette er gjort flere steder i Danmark og virker fortrinligt. Typisk bliver der bygget et skelet uden på bygningen, skelettet beklædes med en strapezplade med mineraluld, automaterne opstilles, der sættes varme på bygningen og åbnes op til hovedbygningen. Der bruges ofte et produkt, som kaldes sandwich paneler, paneler der stables oven på hinanden på fundamentet, disse paneler indeholder mineraluld og er fortrinlige til dette brug.

6.1.3 BYGGEHØJDE

Det er tilladt at bygge 8,5 meter overalt i Danmark, med mindre der er særlige forhold der gør sig gældende, afhængigt af bestemmelserne i den aktuelle lokalplan kan væsentligt højere byggerier komme på tale. Kontakt under alle omstændigheder kommunens tekniske forvaltning.

6.1.4 SPRINKLING

Sprinkling af en lagerautomat kræves undertiden. Som rettesnor forholder det sig således, at såfremt der kræves sprinkling i det nuværende lager, skal der også sprinkles i lagerautomaten. Der kræves sprinkling i begge sider af automaten fra toppen og for hver 3 meter ned igennem automaten. De fleste automater har rigeligt plads til sådan en anordning. Tal med den lokale brandinspektør, der ofte er den der bestemmer om der skal sprinkles. Der skal afsættes tid til afklaring af dette spørgsmål inden anskaffelsen. Sprinkling er en kostbar affære.

6.1.5 KAN GULVET BÆRE AUTOMATERNE

Leverandøren fraskriver sig altid et hvert ansvar vedrørende gulvet, men det er vigtigt at kende belastningsevnen på gulvet. Find tegningerne frem og findes disse ikke, skal der foretages en boreprøve, hvorefter det nøjagtigt kan fastslås, hvad gulvet kan bære. De fleste automater står på en stålplade der er 200 x 200 mm og typisk 10 mm tyk. Automaten har oftest 6 eller 8 ben, der skal overføre 30 – 40 tons last til gulvet. Det virker som en stilethæl så det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret.
Et godt råd er at anskaffe nogle 30 mm tykke jernplader i 300 mm bredde, og i hele automatens dybde. Det vil fordele lasten mere jævnt og investeringen er meget lille.

6.1.6 INSTALLATIONSTID

Lagerautomaten ankommer typisk til virksomheden med visse komponenter samlet, resten samles på stedet og tilpasses. Hvor meget, der er foremonteret beror på den enkelte leverandør, men en generel montagetid på 3 hverdage for 1 automat skal man regne med.

Leje af liftudstyr når automaterne skal opstilles
Sørg selv for at leje lift udstyr hos den lokale liftudlejer, Leverandøren tager sig dyrt betalt for at bruge sit eget udstyr og man kan oftest få en god aftale med den lokale liftudlejer. De fleste sælgere af automaterne er dog til at forhandle med, men husk denne lille detalje.

6.2 INTEGRATION MED ERP ELLER WMS

Se evt. vores generelle artikel om WMS her.

6.2.1 NYT WMS SYSTEM I FORBINDELSE MED KØB AF LAGERAUTOMATER

Flere købere af lagerautomater får i samme forbindelse investeret i et nyt WMS system. Her skal man være opmærksom på, at den bedste måde at styre lagerautomaterne på er via leverandørens software til den overordnede styring. Leverandørens overordnede styring er specielt udviklet til lagerautomater. Lad blot WMS systemet vedligeholde en lokation for alle lagerautomaterne, og lad derefter lagerautomatsoftwaren styre automaterne og al historikken i automaterne.

6.2.2 DIREKTE OPKOBLING MOD EGET ERP SYSTEM

En direkte opkobling består i at integrere lagerautomaternes underordnede styring direkte op mod eget ERP system, uden om overordnet programmel fra leverandøren af lagerautomaternes side. Løsningen indebærer, at ERP systemet håndterer lagerforvaltningen af skufferne, og lokationerne på skufferne direkte. Når en skuffe skal frem i åbningen sender ERP systemet direkte besked til lagerautomatens PLC styring om hvilken skuffe, der ønskes fremkaldt.

Flere danske virksomheder har forsøgt sig med en direkte kobling, men har dog senere forladt denne løsning, og har i stedet valgt at erstatte med en overordnet styring fra leverandøren, idet det har vist sig at lagerautomatleverandørernes software bliver udviklet løbende. En tilsvarende udvikling sker som oftest ikke, når det er kunden selv der integrerer automaterne i sit ERP system. Logistikcenteret A/S anbefaling er derfor normalt at vælge leverandørens software.

Enkelte af de professionelle WMS leverandører har udviklet moduler til den overordnede styring af lagerautomater, hvilket giver en rigtig god samlet integration.

6.2.3 SNITFLADER

Der kræves som regel en snitflade, således at lagerautomatens software og virksomhedens egen software kan kommunikere. Det kan være en stor og omkostningstung proces, men behøver ikke at være det, hvis snitfladen bliver lagt rigtigt, og en ordentlig beskrivelse af snitfladen indgår i kravspecifikationen. Der ligger imidlertid i snitfladen mere arbejde på kundens side, end man måske umiddelbart skulle forvente, så sørg for at få IT-afdelingen eller virksomhedens eksterne partner til at tids- og prissætte udviklingen af deres del af grænsefladen.


7 PLACERING AF VARER I LAGERAUTOMATERNE

7.1 HVILKE VARER BØR MAN LÆGGE I AUTOMATERNE?

Hvilke varer, der med fordel kan lægges i automaterne, beror på en nærmere analyse af vare- og ordrestrukturen. Generelt handler det om at få lagt det størst mulige antal varelinjer med den mindst mulige linjevolumen i automaterne. Eftersom lagerautomaterne i de fleste tilfælde vil være en blandt flere forskellige oplagsteknologier (opbevaringstyper - pallereoler, hyldereoler osv.) på lageret, gælder det om at anlægge et helhedssyn. De analyser, der skal lægge varerne rigtigt på lageret, er umådelig vigtige, idet et godt vareoplæg er den hurtigste og billigste vej til en betydeligt øget effektivitet på lageret.
voluminøse A-varer skal som regel ikke i automaterne. Det samme gælder meget lavt eller helt døde varer. I mange tilfælde kan det svare sig at indrette lageret med en Grøn Zone, hvorfra alle A-varer ekspederes og, afhængigt af geografien i bygningen og lagerets layout, så mange B-varer, der kan blive plads til.

7.2 HVORDAN INDRETTES SKUFFERNE I AUTOMATEN

Der købes oftest færdige pap eller fiberkasser, alternativt læderpap, som er designet til at passe direkte ned i en skuffe. Det skal vurderes, hvor stor æsken eller kassen skal være, om emnerne er fedtede, følsomme overfor statisk elektricitet m.m.

Vi anbefaler ofte en pap eller fiberkasseløsning hvis ikke emnerne er fedtede, og ikke er følsomme for statisk elektricitet. Løsningen er billig og effektiv. De fleste pap- eller fiberkasseleverandører vil kunne levere disse æsker. En anden mulighed er, at lade leverandøren af automaterne påtage sig denne del af leverancen.

7.3 IBRUGTAGNING AF LAGERAUTOMATERNE

Nøglen til en succesfuld ibrugtagning er at starte langsomt, og, løbende i takt med at der lægges varer i automaterne, at skabe sikkerhed for, at alle systemer i og omkring automaterne fungerer. Læg derpå gradvist mere og mere last på systemet.


8 KAN DET BETALE SIG AT FÅ LOGISTIKRÅDGIVNING?

Der er kun en sikker nøgle til succes, når vi taler lagerautomater, og det er en relevant og gennemarbejdet kravspecifikation. Den skal indeholde alle væsentlige krav, og belyse hele det ønskede flow ved automaterne, fra modtagelsen af varerne og til varerne er plukket, pakket og klar til forsendelse. Når kravspecifikationen er på plads bliver det langt lettere for alle parter, ikke mindst leverandøren, at arbejde frem mod et godt resultat. Kravspecifikationen sikrer, at man slipper for mange ærgrelser og at dine automaterne kommer til at virke efter hensigten til tiden.

Ved at henvende sig til en professionel rådgiver resulterer projektet i den rigtige løsning helhedsløsning til lageret til den bedst opnåelige pris.

Lagerautomater er ikke den eneste oplagsteknologi, der er til rådighed. Der findes både miniload og Autostore kasselager, karruseller, gennemløbsreoler, pick to light, pick to voice, gode WMS systemer, der rigeligt opfylder det konkrete behov, og mange andre løsninger, der skal tages med i vurderingerne. En logistikrådgiver vil på baggrund af sin viden og erfaring kunne analysere sig frem til den rigtige løsning for din virksomhed. Husk logistikrådgiveren også skal være uvildig, det er useriøst, at rådgiveren efterfølgende tilbyder, at sælge dig det system, han selv har fundet frem til.

Sælgeren af lagerautomaten kan også hjælpe, men han kan ikke i sagens natur være uvildig og vil aldrig begynde at fortælle, at konkurrentens produkt, eller en helt tredje løsning, faktisk er bedre til netop denne opgave,

Uvildighed
Logistikcenteret A/S er 100 % uvildige. Vi er rådgivende civilingeniører, praktikere med spidskompetencer i intern logistik. Vi sælger ikke lagerautomater, eller andre produkter. Rådgivning inden for intern logistik, er den eneste vare på vores hylder. Årsagen hertil er dels, at Logistikcenteret A/S ønsker at forblive uvildige, specialiserede, fokuserede, løsningsorienterede og ikke produktorienterede, og dels at vores medarbejdere alle fra tidligere virke har mange erfaring med levering af automation til intern logistik.

Vi samarbejder og besøger løbende alle relevante leverandører i ind og udland, for at opnå en konstant og opdateret viden om de enkelte produkter, til gavn og glæde for alle vores kunder. Ønsker du yderligere uddybning, er du altid velkomment til at kontakte Logistikcenteret A/S.