denmark  russian federation

WMS EFFEKTIVISERER LAGEREt

HVORFOR WMS

Lageret var tidligere ofte en nedprioriteret del i en virksomhed. Med øget konkurrence og øget behov for omkostningsreduktion, er der løbende kommet mere fokus på en effektiv drift af lagrene. I dag er det en nødvendighed for alle virksomheder, at have fokus på en effektiv drift af lageret. På de meget store lagre automatiseres flere af funktionerne med automatlagre, plukkesystemer mm. På de fleste manuelle lagre effektiviseres med forskellige former for papirløse systemer (truckterminaler, PDA, Pick by Voice, Pick by light osv.).
Fælles for alle størrelser effektive lagre er, at de er styret af et lagerstyringssystem.

FORSKELLIGE TYPER WMS

Den mest effektive lagerstyring fås ved at anvende et dedikeret WMS system, der integreres med virksomhedens ERP system. Ofte er udgangspunktet at ERP systemet anvendes til lagerstyringen og at der så er udviklet specifikke løsninger for at opnå en acceptabel funktionalitet som typisk ikke fås i et standard ERP system. Ved sådan et udgangspunkt er det vigtigt at vurdere om der skal videreudvikles på et typisk ældre ERP system eller investeres i et nyt og tidssvarende WMS med masser af standardfunktionalitet. Til højt automatiserede lagre laves også specifikke WMS løsninger der er udviklet til den enkelte løsning. Dette kan være problemfuldt og give lange indkørings tider. Det er vigtigt at vælge den rigtige WMS strategi for lagerets fremtidige effektivitet.

EFFEKT VED INDFØRELSE AF WMS

Indførelse af WMS vil give en række fordele, hvor effekten naturligvis afhænger hvor effektivt lageret styres i den nuværende situation. Når der oplyses om effekten ved indførelse af et nyt WMS er det typisk i forhold til et papirbaseret plukkesystem og uden særlig optimering at truckkørsel. I disse tilfælde oplyses effekten typisk til at være:

  • En generel effektivisering på 20-30% herunder
  • Optimering af ordrepluk på 15-20%
  • Optimering af interne transporter på 20-40%
  • Optimering af pladsudnyttelse på 10-20%
  • Fjernelse af planlægning af ordrepluk og rapportering til fakturering
  • Reduktion af plukkefejl på 20-60%
  • Reduktion af tid til lagestatus pga. løbende optælling ved pluk

Øvrige fordele er:

  • Mere nøjagtig lagerbeholdning hvilket kan give
  • Reduktion af lager
  • Bedre styr på forsendelser hvilket kan give
  • Mindre behov for forsendelsesareal
  • Mindre tid til fejlhåndteringer

Tilbagebetalingstiden for indførelse af nyt WMS afhænger som nævnt af udgangspunktet, men det vil som regel være i størrelsesordenen 2-4 år.

FORUDSÆTNINGER FOR EN SUCCESRIG WMS IMPLEMENTERING

For at få det optimale ud at et WMS system skal de nuværende og fremtidige behov afklares. De nuværende arbejdsprocesser skal revurderes så det nye WMS ikke blot understøtter de nuværende processer, men derimod den mest optimale fremtidige løsning. LogistikCenteret er uvildige specialister i at optimere processerne på lageret, lagerets indretning samt hvilken type plukketeknologi der vil passe bedst til den enkelte virksomhed. Ud fra dette udarbejdes en kravspecifikation for WMS leverancen for såvel funktionalitet og teknologi. Gennem denne proces kommer du som kunde på forkant med WMS leverandøren vedr. dine forventninger til lagerstyringssystemet.

LogistikCenteret anbefaler at der altid udarbejdes et udbudsmateriale som udover kravspecifikationen også indeholder de kommercielle og praktiske projekt betingelser som WMS leverancen skal leveres efter. På denne måde sikres det bedst mulige sammenligningsgrundlag for at vælge den bedst egnede WMS leverandør.
Det er vores erfaring at de virksomheder der foretager de grundigste forberedelser og afser de fornødne projektressourcer har størst succes med indførelsen af WMS. Det er ofte mere effektivt at anvende logistikkonsulenter så de interne ressourcer fortsat kan have fokus på den daglige drift. LogistikCenteret har mangeårig erfaring med gennemførelse af WMS projekter i både manuelle og meget automatiserede lagre og kan udarbejde et komplet udbudsmateriale samt rådgive og bistå ved projektgennemførelsen, således at opgaven bliver lettere at komme igennem med et minimum af forstyrrelser.

Klik her hvis du vil se en mere detailleret gennemgang 

LOGISTIKCENTERET A/S • Herredsvejen 2 • 3400 Hillerød • Telefon: +45 46 19 07 07info@logistikcenteret.dk